Redknapp: Det værste Liverpool-mandskab i mange år
Den tidligere Premier League-manager, Harry Redknapp, er kendt for at ytre sin hudløst ærlige mening, men denne gang er han måske gået over stregen. I særdeleshed for de mange Liverpool-fans.
Redknapp var nemlig en del af Telegraph Football Live eventet på Deadline Day i går, og her kom den 68-årige med nogle hårde udmeldinger omkring det nuværende Liverpool-mandskab, som han bestemt ikke giver mig for.
Selvom Brendan Rodgers har hentet en række spændende spillere til Merseyside, inklusiv sidste sæsons Aston Villa-topscorer Christian Benteke, så deler Redknapp bestemt ikke samme mening som mange andre.
– Jeg har overhovedet ingen fidus til Liverpool, fortalte Harry Redknapp og tilføjede:
– Jeg synes, at det er det værste Liverpool-mandskab, jeg har set i mange år. De ser meget middelmådige ud, og de er heldige med at have fået point.
– De vil have gjort det godt, hvis de ender i top fem. Jeg tror slet ikke på Liverpool i år.