Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Rasende ejer gik på banen: Nu forklarer han

Af Morten Jørgensen
12.05.2025 Kl. 08:30

Det er næppe gået manges næse forbi, at Nottingham Forest-ejer Evangelos Marinakos søndag gik ind på banen efter kampen. Og ellers kan du se videoen øverst i artiklen.

Den græske ejer var tydeligt utilfreds, da han lige efter slutfløjt trådte ind på banen og udvekslede nogle ord med manager Nuno Espirito Santo. 

Nu er Nottingham Forests ejer så kommet med en pressemeddelelse, hvor han forklarer sine handlinger.

– I dag er en glædens dag, for efter 30 år er Nottingham Forest nu garanteret at spille europæisk igen, som var et løfte, jeg gav til vores fans, da vi rykkede op. 

– Med to kampe tilbage i Premier League skal vi fortsætte med at tro og drømme til sidste spark. Vi er ekstremt stolte og engagerede i Nuno og holdet. Vi skal alle fejre denne historisk bedrift. 

– Alle og enhver – trænerstaben, spillerne, fansene og mig selv inklusive – var frustrerede over skaden til Taiwo og lægestabens fejlvurdering af, om han kunne fortsætte kampen. 

– Det er naturligt, at der er en demonstration af den passion, vi føler for vores klub. Lad os alle være taknemmelige, passionerede og fortsætte med at drømme, lyder det fra Evangelos Marinakis

Nottingham Forest var søndag foran 2-1 mod Leicester, men The Foxes fik i slutminutterne udlignet til 2-2 

Nottingham Forest har stadig en lille chance for at kvalificere sig til Champions League næste sæson. 

Læs også om, at Arsenal har budt på Chelsea-spiller lige her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce