Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League-træner siger ja til jobbet i Manchester United

Af Emil Plovgaard
30.09.2025 Kl. 20:17

Afløseren for Rúben Amorim står allerede klar hos Manchester United.

Klubben er placeret som nummer 14 i Premier League, efter at man i weekenden tabte med hele 1-3 til danskerklubben Brentford.

Dermed formåede klubben ikke at følge op på en god sejr over Chelsea i runden forinden, og det vidner om, at det har været svært at finde stabilitet under portugiserens ledelse.

Forud for sæsonen gik der rygter om, at klubbens medejer, Sir Jim Ratcliffe, har opstillet det som et ultimatum for denne sæson, at klubben skal kvalificere sig til en europæisk turnering.

Det er man dog ikke på vej til i øjeblikket, og derfor bliver der spekuleret i, om Amorim nu også kan holde hele sæsonen.

En række managere har været sat i forbindelse med det måske snart ledige trænersæde hos Manchester United, og en af dem er Oliver Glasner fra Crystal Palace.

Østrigeren førte i den forgangne sæson klubben frem til FA Cup-triumfen, og man er i øjeblikket på en stime med 18 kampe uden nederlag på tværs af samtlige turneringer.

Ifølge den tidligere CBS Sports-journalist Ben Jacobs vil østrigeren tage jobbet, såfremt det bliver ham tilbudt.

-Min information er, at hvis Oliver Glasner blev tilbudt Manchester United-jobbet, så ville han tage det på et splitsekund.

– Som en konsekvens, vil Manchester United mene, at der er kvalitetsrige trænere, og nogle med Premier League-trænere, som er klar på skiftet. Der er muligheder, som er tættere på klubbens base.

– Jeg tror ikke, at det faktum, at Glasner ikke spiller et lignende system, der kan sammenlignes med Rúben Amorim vil afskrække Manchester United, siger Jacobs ifølge Football 365.

Det er imidlertid ikke helt billigt at fyre Amorim. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce