Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

41-årige Thiago Silva i chokerende comeback

15.12.2025 Kl. 17:46

Den brasilianske forsvarsstjerne Thiago Silva kan være på vej til at lave et chokerende comeback, selvom han er 41 år. 

Således kan både Ge Globo og Fabrizio Romano nu fortælle, at han har besluttet sig for at forlade den brasilianske klub Fluminense ved årsskiftet. 

Han kan derfor frit skifte til en anden klub fra 1. januar 2026, og han har planer om, hvor karrieren skal fortsætte. 

Meldingerne går således på, at han prioriterer at vende retur til europæisk fodbold, og der er allerede forhandlinger i gang. 

Thiago Silva lurer på VM-slutrunde

Til sommer skal Brasilien til VM i USA, Mexico og Canada, og her vil Thiago Silva tilsyneladende gerne med. 

Det vil være noget af et chokerende comeback, eftersom han ikke har optrådt for landsholdet siden VM-slutrunden i Qatar for tre år siden. Dengang var han anfører for landsholdet, som han har spillet 113 kampe for. 

Den 41-årige brasilianer har en søn, som er på kontrakt i Chelsea, og med et skifte tilbage til europæisk fodbold vil han kunne komme meget tættere på ham. 

Tidligere har han spillet for Porto, Dynamo Moskva, AC Milan, Paris Saint-Germain og Chelsea i Europa. Han forlod sidstnævnte klub i sommeren 2024 for at vende retur til Brasilien. 

Nu forlyder det, at Rúben Amorim ændrer sin formation i Manchester United, og den historie kan du læse meget mere om lige her, hvor den nye formation også bliver afsløret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce