Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

To Premier League-stjerner nomineret til årets spiller af UEFA

Af Emil Plovgaard
17.08.2023 Kl. 18:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City-duoen Kevin de Bruyne og Erling Haaland er iblandt de tre nominerede til årets spiller af UEFA.

Den sidste kandidat er Lionel Messi, der netop er skiftet til Inter Miami.

Det oplyser UEFA på sin hjemmeside torsdag.

 

Det er en jury bestående af trænere fra klubber i UEFA-turneringer, som har valgt de tre kandidater. Derudover har landstrænere og en udvalgt række journalister også kunnet stemme.

Vinderen af årets spiller i UEFA-regi annonceres 31. august i Monaco, når der samtidig trækkes lod til gruppespillet i Champions League.

Haaland blev topscorer i netop Champions League i den forgangne sæson med sine 12 mål. De Bruyne blev noteret for flest oplæg i turneringen – syv af slagsen blev det til for belgierens vedkommende.

Det var første gang nogensinde, at Manchester City vandt Champions League.

Messi vandt VM-slutrunden med Argentina sidste år, og han sikrede sig derfor det sidste rigtige trofæ, han for alvor manglede.

Derudover er der også kåret tre nominerede til årets træner. Her er Pep Guardiola, Simone Inzaghi og Luciano Spalletti på listen.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Premier League-klub overvejer at anmelde Chelsea – har brudt reglerne

Annonce