Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester City accepterer bud fra Saudi Arabien

Af Morten Bruun Jørgensen
16.08.2023 Kl. 07:28
Manchester City har accepteret et bud fra Al-Nassr.

Aymeric Laporte var engang den store profil i det centrale forsvar hos Manchester City, men spanieren er blevet overhalet af andre spillere, og i de seneste måneder er han blevet rygtet væk fra klubben. Nu ser det ud til, at skifte kan blive en realitet snart. 

For ifølge The Athletic og Jack Gaughan fra Daily Mail har Manchester City accepteret et bud på midtstopperen fra Al-Nassr. 

 

Der er ingen meldinger om, hvad buddet fra den saudiarabiske klub lyder på, men det forlyder, at Laporte er åben for at skifte til klubben. 

29-årige Laporte har to år tilbage af sin kontrakt med Manchester City, hvor han i sidste sæson blot spillede 12 Premier League-kampe. Han er lige nu klubbens ottendedyreste transfer nogensinde. I 2018 kostede han næsten 500 millioner kroner.

Hvis han skifter til Al-Nassr vil han blive del af et hold, der har oprustet kraftigt med spillere fra europæiske klubber det seneste år. 

Blandt andre Cristiano Ronaldo, Sadio Mané, Seko Fofana, Talisca, Marcelo Brozovic og Alex Telles spiller i klubben.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Premier League-klub overvejer at anmelde Chelsea – har brudt reglerne

Annonce