
Premier League-job er det perfekte match for Thomas Frank
Thomas Frank bliver nu sat i forbindelse med et job i Premier League, der snart kan blive ledigt, og det kan på papiret ligne et perfekt match.
Siden fyringen i Tottenham tidligere i år har han ikke haft travlt med at tage imod et nyt trænerjob. Han har ellers ikke lagt skjul på, at der har været muligheder for det.
Han har dog ikke haft travlt, og i stedet har han landet et job hos UEFA. Her er han blevet en del af den tekniske stab, hvor han skal se en masse fodboldkampe.
Så gik den ikke længere for Jacob Neestrup
Det er ganske givet et noget mere afslappende job end at være fodboldtræner. På Thomas Frank har det dog ikke lydt til, at han er blevet træt af at være træner på øverste niveau. Men det skal næppe være for enhver pris.
Nu kan muligheden måske snart byde sig i Premier League igen.
Flere gode grunde til at sige ja for Thomas Frank
Det er mediet talkSPORT, der har rapporteret, at danskeren er blandt de førende kandidater til jobbet i Fulham. Her har spanske Alvaro Arbeloa nemlig fået en svær start på sæsonen, og han kan risikere at blive fyret.
Fulham er en London-klub, og alene derfor giver det mening for Thomas Frank. Han har nemlig boet i Englands hovedstad de seneste mange år. Her har han haft base, mens han har trænet Brentford og Tottenham.
Fulham er samtidig en ambitiøs klub, hvor potentialet er til at levere mindst lige så gode præstationer, som Thomas Frank formåede med Brentford.
Ved at overtage jobbet meget snart vil han derudover også have tid til at få Fulham til at overleve i Premier League denne sæson. Derfra vil der kunne bygges på – ligesom han gjorde i Brentford gennem flere år.
Lige nu er Fulham sidst i Premier League med to point efter seks runder. Tiden vil vise, om Alvaro Arbeloa får sparket, og om afløseren bliver dansk.
På papiret kan det i hvert fald ligne et perfekt match.
















