Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Portugisisk stjerne afslører: Tæt på Arsenal-skifte

Af Emil Plovgaard
27.02.2024 Kl. 12:39

Arsenal var sidste sommer tæt på at hente Ruben Neves, som dengang spillede for Wolves. Det fortæller hovedpersonen nu selv, hvor han også sætter navn på en anden storklub, der var tæt på at få fingrene i ham.

Portugisiske Ruben Neves gjorde i juli 2023 en ende på sit seks år lange ophold hos Wolves, da han skiftede til Al-Hilal fra Saudi-Arabien for 409 millioner kroner.

26-årige Neves, der står noteret for 45 A-landskampe for Portugal, blev gennem lang tid kædet sammen med klubber som Liverpool og Chelsea.

Men det var Arsenal, der viste den største interesse i den forgangne sommer. Klubben brugte i stedet 915 millioner kroner på at hente Declan Rice fra West Ham.

– Jeg var tæt på at skifte til tre klubber, og det skete ikke, hvilket gjorde mig ked af det og hjalp mig med beslutningen om at skifte til Al-Hilal.

– Jeg vil helst ikke nævne navne, men FC Barcelona var et af de varmeste navne, og det er ikke løgn. Det var tæt på at ske, ligesom med Arsenal.

– Så var der en klub uden for England. Der var flere begivenheder, som hobede sig op, da denne gyldne mulighed (at skifte til Al-Hilal, red.) kom tøvede jeg ikke med at acceptere. Jeg var allerede følelseskold i forhold til de transfers, som ikke skete, siger Neves i et interview med O Jogo.

Ikke i tvivl: Mikel Arteta ville forlade Arsenal til fordel for Manchester United

Neves har været fast mand for Al-Hilal i denne sæson på trods af spekulationer om et vinterskifte til Newcastle.

Midtbanespilleren har scoret fem mål i 35 kampe for klubben, der fører Saudi Pro League med syv point ned til nærmeste forfølger.

Læs de seneste nyheder om Arsenal her.

Annonce