Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Liverpool rykker tættere på ny manager

Af Emil Plovgaard
27.02.2024 Kl. 09:53

Liverpool står overfor en kæmpe opgave inden sommer.

The Reds skal nemlig have afløst Jürgen Klopp, som i slutningen af januar meddelte, at han ikke fortsætter som klubbens træner efter knap ni år.

Men nu tyder noget på, at der kan spores en udvikling.

Mandag kunne vi berette, at klubben fra Anfield havde afholdt nye, positive samtaler med Bayer Leverkusen-træner Xabi Alonso.

Og nu kan den belgiske journalist Sacha Tavolieri fortælle, at det rykker tættere på.

Klopp ikke i tvivl: Han forlænger

– Xabi Alonso nærmer sig Liverpool FC.

– Den spanske træner har gjort sin holdning klar efter adskillige samtaler mellem hans entourage og ledelsen i Liverpool.

– Selvom Bayern München presser på, virker det mindre og mindre sandsynligt, at Bayer Leverkusen-træner fortsætter endnu en sæson i Bundesligaen, skriver Tavolieri på det sociale medie X.

Alonso har fra begyndelsen været den primære kandidat til at overtage roret hos Liverpool.

Den 42-årige spanier har gang i en vild sæson med Bayer Leverkusen, hvor man er på kurs mod det tyske mesterskab efter 33 ubesejrede kampe i træk i denne sæson.

Liverpool indtager aktuelt en førsteplads i Premier League.

Søndag vandt klubben denne sæsons første trofæ, da det blev til triumf i Carabao Cuppen efter en finalesejr over Chelsea.

I alt har klubben mulighed for at høste yderligere tre trofæer i løbet af indeværende sæson i form af Premier League, Europa League og FA Cuppen.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce