Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-pundits: Her er Uniteds ideelle midtbane

Af Daniel Sichlau
21.06.2020 Kl. 06:35
Er den ideelle Manchester United-midtbane med eller uden Pogba fra start? Det kan Clark James og Jonatan Rying Larsen ikke blive helt enige om.
I denne uge fik Premier League-magasinet Verdens Bedste Liga sin debut som podcast. Programmet udsendes uafhængigt af TV3 Sport, men har stadig de danske Premier League-pundits Clark James og Jonatan Rying Larsen med i studiet.
 
Podcastens premiereudsendelse bød på snak om mange forskellige emner, heriblandt den ideelle midtbane for Manchester United.
 
Her var Jonatan Rying Larsen, der selv er glødende Manchester United-fan, klar i mælet.
 
“I min optik går Pogba ikke direkte ind i startopstillingen. Netop fordi midtbanen begyndte at fungere så godt i de sidste 10 kampe inden COVID-19 ramte. Så jeg vil sige Fred og Scott McTominay og så Bruno Fernandes oppe foran i en mere fri rolle. Det vil være min optimale midtbane.”
 
Men idéen om at have Fred inde på midtbanen er ikke noget Clark James er enig i vil gavne Manchester United.
 
“Du kan godt losse Fred en tur på bænken og tage Pogba ind på den midtbane. Så længe I har ham. Det skal jo ikke ende i et Özil-scenarie. Han er så stor en kapacitet i den trup. Så det kan  bedst betale sig at få det bedste ud af ham. Jeg tror at den midtbane med McTominay, Paul Pogba og Bruno Fernandes den vil have lige præcis det Arsenals midtbane ikke har. Den vil have balance og definerede roller.” 
 
Men selvom at det ville være et ønskescenarie, så mener Jonatan ikke at det ser godt ud på andet end papiret.
 
“Jeg er enig i at på papiret vil det se godt ud med både Bruno Fernandes og Paul Pogba inde på den midtbane, men som jeg forstår det, så fungerer de begge to bedst i den frie rolle oppe foran.”
 
“Pogba har fået så mange chancer for at slå igennem og vise sit værd. Han har bare ikke grebet den. Han er så nat og dag. Hans bundniveau er simpelthen så lavt. Som jeg ser det skal han virkelig vise sit værd, også til træning nu, for at tage pladsen fra Bruno Fernandes. Han har også spillet som defensiv midtbane og det har bare heller ikke rigtig fungeret.” 
 
“Jeg ville elske hvis det var McTominay, Pogba og Fernandes, men jeg tror bare ikke at Pogba har de defensive egenskaber der skal til for at sætte sig på plads.” 
 
Og selvom at Fred ikke har haft nogen let tid i Manchester United, så mener Jonatan Rying Larsen at der er sket en spændende udvikling.
 
“Fred han har altså også spillet sig op. Han lignede jo en Serie 5-spiller da han skiftede til Manchester United, men han er kommet godt efter det.” 
 
Du kan høre hele podcasten, hvor Clark James og Jonatan Rying Larsen også diskuterer Chelsea offensive transferstrategi og giver deres bud på nedrykkere.
 
Hør den her eller find Verdens Bedste Liga – Podcast i din faste podcastapp eller på Spotify.
 
Annonce