Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

PL-chef melder ud om officielle kampe i USA

Af Jeppe Augustsen
26.04.2024 Kl. 21:10

Premier League-kampe på amerikansk jord?

Der er ingen tvivl om, at det amerikanske marked er yderst interessant for Premier League og klubberne, især kommercielt.

Det er også derfor, at de store engelske klubber tager til USA i deres pre-season, og i de seneste år har der været snak om, at ligaen kunne tage skridtet videre – nemlig officielle Premier League-kampe i USA.

Dette er igen blevet et emne efter meldinger fra La Ligas formand om, at spanske kampe meget vel kan blive spillet på amerikansk jord allerede fra 2025/26-sæsonen.

FIFA har nemlig ændret forbundets politik, der vil gøre det muligt for ligaer at afvikle kampe i andre lande.

Til en pressekonference tidligere i dag blev Premier Leagues administrerende direktør, Richard Masters, spurgt, om det var på tegnebrættet i Premier League, at kampe skal afvikles i USA. Hertil svarede han kort:

– Det er ikke en del af vores nuværende planer. Det er det faktisk ikke, sagde Richard Masters ifølge ESPN.

Han gjorde det dog klart, at den nye situation har åbnet døren for det.

Javier Tebas, som er formand for La Liga, udtalte tidligere på ugen følgende om La Ligas chance for at spille kampe i USA:

– Jeg ved ikke hvornår, men vi kommer til at se La Liga spille officielle kampe i udlandet. Jeg tror, ​​det kan være fra sæsonen 2025-26.

– Officielle kampe USA ville styrke vores position på det nordamerikanske marked, som er det næststørste for La Liga efter Spanien, lød det fra Javier Tebas.

Det er formentlig ikke kun USA, der vil være klar til at byde ind på officielle Premier League-kamep, hvor man formentlig også kan forvente, at Saudi Arabien vil stå klar i kulissen.

Læs også: Gigantklub vil hente Darwin Nunez

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce