Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Overraskende: Bayern München overvejer United-reserve

Af Morten Bruun Jørgensen
28.08.2023 Kl. 07:19
Bayern München har tilsyneladende et kig på Manchester Uniteds midtbanespiller Scott McTominay.

Thomas Tuchel har hele sommeren haft et ønske om at hente en defensiv midtbanespiller til Bayern München, men nu er der kun få dage tilbage af transfervinduet, og den tyske træner har stadig ikke fået sit ønske opfyldt.

Derfor ser han nu ud til at kigge længere ned i bunken af alternativer, for ifølge den tyske avis Bild overvejer Tuchel at gå efter Scott McTominay hos Manchester United. 

 

Manchester United har henover sommeren afvist et bud på den skotske landsholdsspiller fra West Ham, men han synes at være langt fra fast spilletid. 

Forlydningerne går på, at Bayern München er mest interesseret i at få hentet McTominay på en lejeaftale, og der er sågar også tale om, at den tyske storklub er villig til at sende Ryan Gravenberch den anden vej. 

Ham har Manchester United på rygtebasis været meldt interesseret i gennem lang tid, men det lader dog til, at De Røde Djævle helst ser, at midtbanen styrkes af marokkanske Sofyan Amrabat inden transfervinduets lukning på fredag. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce