Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bayern München vil handle i Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
25.08.2023 Kl. 17:15
Bayern München har en plan om at hente Trevoh Chalobah til klubben som erstatning for Benjamin Pavard.

Det er kun et spørgsmål om tid, inden Benjamin Pavard skifter Bayern München ud med Inter, lader det til, og derfor skal den tyske storklub have fundet en afløser. 

Ifølge Sky Sports har rekordmestrene identificeret Trevoh Chalobah som den spiller, og englænderen er også selv meget interesseret i at komme til Sydtyskland og spille for Thomas Tuchel igen. 

 

For meldingen går på, at Tuchel er en stor fan af Chalobah, som både kan spille i det centrale forsvar og på højre back – præcis som Pavard er i stand til,

Problemet er dog lige nu, at Bayern München skal forhandle en aftale på plads med Chelsea, der har papir på den engelske forsvarsspiller frem til sommeren 2028, og selvom klubben er åben over for at sælge, bliver det ikke billigt. 

Desuden døjer Chalobah i øjeblikket med en lårskade, som der også skal klarhed over, inden en handel kan komme på plads. 

Også Southamptons Armel Bella-Kotchap er en spiller, som Bayern München har kig på til at styrke bredden i forsvaret med. 


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce