Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Over 2,5 milliarder kroner: Her er Erik ten Hags tre drømmesignings

Af Jeppe Augustsen
26.05.2023 Kl. 10:55
Erik ten Hag har udpeget tre drømmesignings forud for sommerens transfervindue.

Manchester United kan glæde sig over at skulle spille Champions League-fodbold i næste sæson efter at have besejret Chelsea med 4-1 på Old Trafford torsdag aften.

Det betyder også, at der i næste sæson kommer en del flere penge ind på kontoen, som blandt andet giver mulighed for at investere lidt mere på transferfronten.

Utallige spillere bliver rygtet til Old Trafford, men ifølge Sky Sports og talkSPORT er der tre spillere, som Erik ten Hag ser som drømmesignings for det kommende transfervindue.

Den helt store transferprioritet er Harry Kane, som vil blive svær at løsrive fra Tottenham, selvom han snart har et år tilbage af sin kontrakt. Det vil koste mere end £100 millioner, hvis en handel skal komme på tale.

Declan Rice er også en prioritet, og grundet den store interesse samt midtbanespillerens betydning for West Ham bliver han også en dyr herre. Arsenal og Chelsea meldes også interesseret, og West Ham forventer en budkrig mellem storklubberne, som vil betyde, at prisen vil lyde på over £100 millioner.

En tredje drømmesigning er Mason Mount fra Chelsea, som muligvis er presset til et salg. Englænderen har nemlig også et år tilbage af sin kontrakt med The Blues, og de er presset til at sælge for at kunne overholde Financial Fair Play-reglerne.

Her er der også interesse fra Arsenal og Liverpool, men de seneste meldinger lyder på, at Mason Mount foretrækker et skifte til Old Trafford, hvis Chelsea går med til et salg.

Sky Sports beretter, at det er usandsynligt, at alle tre signings kommer i hus denne sommer, men et potentielt salg af klubben kan muligvis gøre det til en realitet. 

Ifølge talkSPORT vil ovenstående tre stjernespillere vil koste mindst 2,5 milliarder kroner, og Manchester United vil også være nødsaget til at sælge godt ud for at få råd til dem.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Rygtet til Premier League: Zidane afviser monsterkontrakt

2. BEKRÆFTET: Så mange gange oddsede Toney mod 'sit eget hold'

3. Efter Ronaldo-exit: Han vil være nummer 7 i Manchester United

4. 1,2 milliarder: Liverpools nye sportsdirektør lurer på tre signings

5. Overvejer at forlade City efter én sæson: Gigantklub lurer

 

Annonce