Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Osimhen forklarer: Derfor afslog han Arsenal-skifte

Af Emil Plovgaard
01.04.2023 Kl. 16:11
Napolis superstjerne forklarer nu, hvorfor han i sin tid afviste et skifte til Arsenal.

Victor Osimhen er en meget eftertragtet herre, og interessen er afledt af, at han er brandvarm i Serie A.

Med andre ord er det faktisk ganske sensationelt, hvad Osimhen indtil videre har leveret for Napoli i indeværende sæson. 25 mål og fem oplæg er det blevet til i 29 kampe.

Nu kan nigerianeren selv fortælle, at han afslog et skifte til Arsenal, mens Arsene Wenger fortsat var i spidsen for klubben.

LÆS OGSÅ: Arsenal i hopla mod Leeds

– Jeg talte med Arsene Wenger, og han ville gerne have mig til Arsenal, men det var ikke den bedste mulighed på det tidspunkt, lyder det fra Osimhen.

– Jeg havde en masse muligheder. FC Barcelona, Inter, Atlético Madrid, Juventus og så videre.

– Jeg ville gerne spille, så snart jeg fyldte 18 år. Jeg ville gerne til et sted, hvor jeg havde tid til at investere i spillet og forbedre mig fysisk. Wolfsburg viste mig dén mulighed, siger Osimhen til The Evening Standard.

Osimhen skiftede til Wolfsburg i 2017, hvorefter han siden røg til belgiske Charleroi, inden turen gik til Lille, hvorfra han blev sendt videre til Napoli i 2020.

Arsenal er angiveligt igen ude efter Osimhen til sommer, men vil formentlig ikke betale det gigantiske beløb, som Napoli kræver for ham. Napolitanerne har sat et prisskilt på 1,1 milliarder kroner for nigerianeren.

LÆS OGSÅ: Seks Premier League-legender fjernet fra nominering

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag giver ny opdatering på Eriksen

 

Annonce