Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ornstein bekræfter: Liverpool har talt med denne manager

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 18:50

Liverpool skal til sommer have ny manager.

Det ligger helt fast, efter at Jürgen Klopp 26. januar meddelte, at han efter sæsonen ville være fortid i klubben efter knapt ni trofæfyldte år.

Afløseren er endnu ikke fundet, selvom Klopp angiveligt orienterede Liverpool-ledelsen tilbage i november.

Flere beretninger har noteret sig, at Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen fremgår som det helt klare førstevalg, men den 42-årige spanier er ikke lige sådan at få fingrene i.

LÆS OGSÅ:

Medie: Liverpool-stjerne misser United-brag

Hvis Alonso glipper: Ralf Rangnick er udset som afløser

Ekspert: Her træffer Xabi Alonso afgørende beslutning

Derfor har The Reds også kigget på mulige alternativer, og her er et navn, der ofte nævnes Ruben Amorim fra Sporting i Portugal.

Han er interessant i den forstand, at han efter sigende har en frikøbsklausul i sin kontrakt, så dialogen kan foregå uden om klubberne.

Ifølge den troværdige journalist David Ornstein fra det normalt velinformerede medie The Athletic, har der været dialog imellem Amorim og Liverpool.

– Han er helt bestemt iblandt de kandidater, der overveje. Jeg er sikker på, at der med alle muligheder har fundet en form for dialog sted, og han vil uden tvivl som minimum overveje at forlade sin klub til fordel for Liverpool.

– Der er en frikøbsklausul i hans kontrakt med Sporting, men jeg mener, den er lavere, end da han i sin tid talte med Chelsea.

– Jeg kan godt se ham foretage et skifte til sommer, og Liverpool er helt bestemt en mulighed, selvom processen fortsat pågår og er åben, så jeg har ikke kendskab til nogle fastlagte beslutninger endnu, skriver Ornstein i en Q&A-session på The Athletics hjemmeside torsdag.

Annonce