Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Her træffer Xabi Alonso afgørende beslutning

Af Emil Plovgaard
28.03.2024 Kl. 16:24

Var Xabi Alonso en aktie, som kunne handles på børsmarkedet, steg hans pris i disse dage betragteligt.

Alle vil nemlig have en bid af den 42-årige spanier, der soler sig i succes hos Bayer Leverkusen.

Her er han på vej til at føre klubben frem til sit første mesterskab nogensinde, og noget tyder på, at ingen kan vælte klubben, som er ubesejret i de seneste 38 kampe.

Ikke nok med, at resultaterne taler for sig selv, så er præstationerne på banen også helstøbte.

LÆS OGSÅ:

Rygtebørsen: Liverpool og Real Madrid i sensationel byttehandel

223 millioner kroner: Liverpool forbereder bud

Avis: Liverpool-assistent på blokken hos storklub

Det giver naturligvis anledning til massiv interesse for Xabi Alonso, som ifølge Bayern Münchens ærespræsident, Uli Hoeness, ikke under fire klubber kæmper om til sommer.

Hoeness røbede således forleden, at hjerteklubben Bayern München må kæmpe med Bayer Leverkusen, Liverpool og Real Madrid om Alonsos opmærksomhed.

Dermed sidder mange i disse dage og venter på, hvornår der kommer en officiel udmelding om, hvor man i den kommende sæson kan finde Xabi Alonso.

Og nu er der nyt. Således kan den spanske fodboldekspert Guillem Balague fortælle, at Alonso lægger sig fast på en beslutning inden sæsonafslutningen.

– Xabi Alonso er indstillet på at træffe en beslutning inden for de næste tre til fire uger. Intet er besluttet endnu, overhovedet intet.

– Først skal fire store kampe spilles (Hoffenheim i ligaen, semifinale mod Fortuna Düsseldorf, Union Berlin i ligaen og kvartfinale mod West Ham).

– Idéen er at træffe en beslutning på bagkant af disse resultater.

– Fordele og ulemper ved ethvert interesseret hold i ham er blevet overvejet, og han vil tage det næste skridt, som han føler er det rigtige (det er en blanding af mavefornemmelse, logik og hensyn til familien), skriver Balague på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter.

Annonce