Officielt: Viaplay fortsætter med at vise Champions League
Det bliver også Viaplay, der er i de kommende tre sæsoner skal vise Champions League-fodbold.
Sådan lyder det nu i en pressemeddelelse fra Viaplay Group.
– Viaplay har med en flerårig aftale sikret sig de eksklusive rettigheder til UEFA Champions League i Danmark og Sverige. Dermed er Viaplay fortsat den eneste tv-station i verden, der har vist alle kampe fra hver UEFA Champions League-sæson siden starten i 1992, lyder det fra mediegiganten.
Hos Viaplay Group er der naturligvis også stor glæde over den nye aftale, der strækker sig frem til og med 2026/27-sæsonen.
– Fodboldfans i hele Norden ved, at europæiske aftener på Viaplay bare er noget helt særligt. Som altid leverer vi en dækning i absolut topklasse med fantastiske optaktsstudier og de skarpeste eksperter, der findes, siger Peter Nørrelund, EVP og Chief Sports & Business Development Officer.
– Vi har altid fremragende lokal kommentering, dokumentarer og massevis af eksklusivt indhold.
– Med det nye UEFA-klubkonkurrenceformat vil vi have endnu mere fodbold i topkvalitet at tilbyde vores seere, hvilket vi sammen med resten af Danmarks passionerede fodboldpublikum får glæde af de kommende år.
Her kan du læse alt om det nye Champions League-format.


















