Officielt: Szczesny har fremtiden på plads
FC Barcelona kan onsdag præsentere Wojciech Szczesny, der har fået kontrakt sæsonen ud. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Den polske målmand havde egentlig trukket sig tilbage som aktiv fodboldspiller, men et tilbud fra selveste FC Barcelona siger man ikke nej til.
Læs også: Maguire kan få forlænget
Selvom Szczesny i egne øjne er pensionsmoden, ankommer han til Catalonien med et misundelsesværdigt CV, hvor han har repræsenteret klubber som Arsenal, AS Roma og Juventus, siden han forlod sin hjemby, den polske hovedstad, Warszawa, i en alder af 16 år.
Senest var Szczesny hos Juventus, hvor han spillede i syv år, efter han ankom til Den Gamle Dame i 2017. Det blev til tre Serie A-titler, tre Coppa Italia og tre italienske Super Cups.
I alt har han spillet mere end 500 kampe som professionel, hvoraf 75 har været i Champions League.
Læs også: Dansk sportsdirektør er under pres, skriver medie
På det polske A-landshold blev det i alt til 84 landskampe, hvor han var med til to VM- og fire EM-slutrunder. Det er endnu uvist, om han også vil genoverveje sit karrierestop her.
Opdateres….