Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Gylfi Sigurdsson skifter til Superligaen

30.08.2023 Kl. 07:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Islandske Gylfi Sigurdsson er netop blevet præsenteret hos Superligaklubben Lyngby.

Den 33-årige islænding gennemgik onsdag sit lægetjek, og her var der ingen anmærkninger, hvorfor handlen kunne gå igennem.

 

Den tidligere Tottenham- og Everton-spiller har skrevet under på en et-årig kontrakt med De Kongeblå.

Sigurdsson har et imponerende CV, hvor han har spillet i alt 318 Premier League-kampe. Her scorede han 67 mål og leverede 52 oplæg.

Udover de mange kampe i Premier League, har 33-årige Sigurdsson også været forbi Bundesligaen, hvor det blev til et ophold hos Hoffenheim.

Han står desuden noteret for 78 A-landskampe for Island, hvor han scorede 25 mål.

Freyr Alexandersson og Gylfi Sigurdsson har arbejdet sammen i et par år på det islandske landshold, hvor Freyr Alexandersson var assistenttræner i en periode.

Gylfi Sigurdsson har stået uden klub, siden hans kontrakt med Everton udløb i sommeren 2022.

MINUT FOR MINUT: FØLG MED I TRANSFER LIVE HER


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce