Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Flot salg: Manchester United scorer stor milliongevinst

Af Morten Bruun Jørgensen
31.08.2023 Kl. 06:58
Manchester United kommer til at tjene en god slat penge på Dean Henderson.

174 millioner kroner. 

Det er prisen, som Crystal Palace betaler for Dean Henderson, lyder meldingen fra The Telegraph. Avisen beretter, at handlen er gået igennem, og at den snart vil blive offentliggjort. 

Dermed forlader den engelske målmand Manchester United permanent efter at have været udlejet i flere omgange, og det bliver til fordel for Crystal Palace, hvor han har underskrevet en femårig kontrakt. 

 

Hos Crystal Palace vil Henderson komme til at skulle kæmpe med Sam Johnstone om pladsen som førstevalg, som han aldrig formåede at erobre hos Manchester United. 

Erstatningen for Henderson hos Manchester United bliver tyrkiske Altay Bayindir, som De Røde Djævle kun betaler omkring 37 millioner kroner for, og klubben vil derfor tjene stort på at skifte ud på reservemålmandsfronten.

Hendersons overgangssum på 174 millioner kroner falder desuden også direkte ind på bankkontoen hos Manchester United, for han er kommet op gennem klubbens akademi. 

26-årige Henderson nåede 29 førsteholdskampe for Manchester United, mens han har været udlejet i alt seks gange. 

Han bliver desuden Manchester Uniteds ottendestørste salg nogensinde – kun overgået af Cristiano Ronaldo, Romelu Lukaku, Angel Di Maria, David Beckham, Henrikh Mkhitaryan, Daniel James og Jaap Stam. 

MINUT FOR MINUT: FØLG MED I TRANSFER LIVE HER


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce