Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Gibraltarsk landsholdspiller skriver under med United

Af Jeppe Augustsen
24.05.2024 Kl. 09:26

Det er første gang i Manchester Uniteds historie.

En ung landsholdsspiller fra Gibraltar har underskrevet en fuldtidskontrakt med De Røde Djævle.

Her er der tale om den blot 17-årige James Scanlon.

James Scanlon har i denne sæson spillet for klubbens U18-hold, som endte med at vinde mesterskabet.

Her havde han en stor andel, da han nettede otte gange i 12 kampe, og præstationerne har nu resulteret i en professionel kontrakt med Manchester United.

James Scanlon ankom fra Derby til Manchester Uniteds akademi i 2021, og han ventes at blive en fast del af klubbens U21-hold i næste sæson.

Manchester Evening News beretter, at James Scanlon er født og opvokset i England, men gennem sin mor kan han spille for Gibraltar, og det har han valgt at gøre.

Efter otte kampe for Gilbraltars U17- og U21-landshold fik han sin førsteholdsdebut tilbage i marts og står i dag noteret for to A-landskampe.

Han blev anvendt som indskifter i de to Nations League playoff-kampe mod Litauen, hvor Gibraltar tabte begge kampe 0-1.

James Scanlon bliver den første spiller fra Gibraltar, der på kontrakt hos Manchester United.

Danny Higginbotham, som også har været på kontrakt hos Manchester United, spillede også for Gibraltar, men det var først efter sit skifte væk fra Old Trafford.

Der florerer i øjeblikket manger rygter om Manchester United, hvor den seneste melding lyder på, at Thomas Frank har været i dialog med De Røde Djævle.

Læs også: Wayne Rooney er blevet tilbudt nyt managerjob

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce