Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Cleverley får managerrolle på rekordtid

Af Jeppe Augustsen
24.04.2024 Kl. 17:46

Tom Cleverley er blevet manager på rekordtid.

For under et år siden meldte han ud, at han indstillede sin aktive fodboldkarriere efter seks år i Watford.

Den tidligere Manchester United-spiller har gennem sin karriere haft mange skader, og det var også årsagen til, at han lagde støvlerne på hylden.

Ikke lang tid efter blev han ansat i en rolle som træner for Watfords U18-hold, og ikke engang et år senere er han blevet forfremmet.

På klubbens hjemmeside bekræfter Watford, at Tom Cleverley er blevet klubbens nye manager.

I sidste måned blev han hyret som midlertidig manager, og han har gjort det så godt, at man nu giver ham chancen som permanent løsning på managerposten.

Watford ligger i øjeblikket på 15. pladsen i Championship.

I de seneste syv kampe har Watford blot tabt én gang, selvom de har mødt fem hold fra top syv.

Læs også: Nicklas Bendtner sviner Manchester United-spiller

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce