Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

OFFICIELT: Chelsea køber franskmand - får kontrakt til 2030

Af Morten Bruun Jørgensen
01.08.2023 Kl. 17:08
Chelsea har netop præsenteret endnu en ny spiller.

Chelsea har købt det franske midtbanetalent Lesley Ugochukwu i Rennes. 

Det oplyser The Blues på sin hjemmeside. 

– Vi er begejstrerede for at Lesley skifter til Chelsea. Han er en imponerende ung spiller, der allerede har markeret sig i Ligue 1. Han har et stort talent, og vi ved, at han vil fortsætte sin udvikling og blive bedre. 

 

– Vi er glade for, at han har sluttet sig til os på vores USA-tur, og at han vil være i stand til at integrere sig i truppen hurtigt, siger Chelseas sportsdirektører Laurence Stewart og Paul Winstanley. 

Den 19-årige franskmand har skrevet kontrakt med Chelsea til sommeren 2030, og der er derudover også en option om at forlænge samarbejdet med yderligere ét år. 

Chelsea betaler ifølge The Athletic og Fabrizio Romano omkring 204 millioner kroner for at købe teenageren. 

Han beskrives som en dygtig defensiv midtbanespiller, der både kan erobre bolde og skille sig fint af med den. 

Som 17-årig fik han førsteholdsdebut for Rennes, og han er klubbens fjerdeyngste debutant nogensinde. 

I de seneste to sæsoner har han etableret sig som fast mand på Rennes-mandskabet, som han har spillet 67 kampe for, og han har desuden også spillet en række kampe for franske ungdomslandshold. 

Indtil videre har Chelsea denne sommer hentet både Christopher Nkunku, Kendry Paez, Nicolas Jackson, Ángelo, Alex Matos, Diego Moreira og Ishe Samuel-Smith.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce