Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United-spiller indrømmer: Erik ten Hag var vred

Af Emil Plovgaard
01.08.2023 Kl. 10:30
Den hollandske Manchester United-manager var langt fra tilfreds.

Træningskampen i USA sluttede ikke som håbet for Manchester United.

Det blev nemlig et 2-3-nederlag till Borussia Dortmund.

Og det var ikke en præstation, Erik ten Hag var tilfreds med. Det fortæller Facundo Pellistri, der startede inde i opgøret.

– I de første 43 minutter af kampen var vi gode, kontrollerede kampen og så komfortable ud på bolden. Men han (Ten Hag, red.) var natuligvis vred på grund af de to fejl, vi laver og de mål, vi lukker ind, som ændrer kampen.

 

– De mål, vi lukker ind, ændrer momentum i kampen, men vi er nødt til at fortsætte med den måde, vi spiller på, siger Pellistri til The United Stand.

At Ten Hag var vred, fik man da også at føle i hollænderens interview med MUTV efter kampen.

– Der er to dele. Den første time var god, vi præsterede godt, spillede som et hold, der var en masse dynamikker, godt presspil, så det var meget glædeligt at se, og det var også det, jeg ønskede at fortælle ved pause.

– Så kom der to mål ud af det blå, og det var mål, vi gav væk. Så det var vældigt frustrerende.

– Men den sidste halve time, den var dårlig. Det var en ringe præstation. De fulgte ikke reglerne overhovedet. Ikke i presspillet, i opbygningsspillet eller i angrebsspillet. Så der var 11 individualister på banen til sidst, og det var slet ikke godt nok, fortalte hollænderen til MUTV.

Der er derfor noget at rette op på, inden det går løs i Premier League mod Wolves om mindre end to uger.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce