Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Officielt: Alonso fortsætter i Leverkusen

Af Morten Bruun Jørgensen
29.03.2024 Kl. 14:04

Xabi Alonso har nu selv bekræftet, hvor fremtiden ligger henne.

Det gør den i Leverkusen, og det gjorde han klart på et pressemøde fredag eftermiddag.

– Der har været mange spekulationer omkring min fremtid. Jeg ville bruge landsholdsperioden på at reflektere og træffe en beslutning, siger Alonso på et pressemøde. 

– I sidste uge havde jeg et rigtig godt møde og informerede klubben om min beslutning om at fortsætte som træner.  

Gennem et par måneder er spanieren blevet sat i forbindelse med både Liverpool og Bayern München.

Begge klubber har ifølge en lang række medier haft Alonso som det klare førstevalg til at afløse henholdsvis Jürgen Klopp og Thomas Tuchel.

Nu skal Liverpool og Bayern München i stedet se sig om efter alternativer. Her bliver Roberto De Zerbi nævnt som en mulighed for begge klubber. Derudover er Rúben Amorim også et meget varmt emne hos den engelske klub.

Oddset styrtdykker: Bliver han ny Liverpool-manager?

Annonce