Oddset styrtdykker: Bliver han ny Liverpool-manager?
Lige nu er det ganske interessant at følge med i, hvordan bookmakerne vurderer, hvem der bliver ny manager i Liverpool.
Siden Jürgen Klopp udmelding om sit stop efter denne sæson har Xabi Alonso været bookmakernes favorit. Det er stadig status, men i løbet af de seneste par dage er der sket en interessant udvikling.
For så sent som torsdag aften var der odds 3,00 at hente på Alonso som kommende Liverpool-manager hos SkyBet. Det er der dog nu blevet lavet gevaldigt om på.
Mandag eftermiddag får man nu blot pengene 1,53 gange igen, hvis den spanske succestræner bliver Jürgen Klopps efterfølger.
Det er en halvering af oddset på få dage – og vel at mærke uden, at der lader til at være sket den store udvikling, hvis man skal tro medierne.
Bekræftet: Han bliver ikke Klopp-afløser
Rent procentmæssigt gav SkyBet torsdag aften Alonso 33,3 procent chance for at være Liverpools kommende manager. Nu vurderer den britiske bookmaker derimod, at der er 65 procent sandsynlighed for, at Alonso overtager ansvaret hos The Reds.
Samtidig er oddset på, at Alonso bliver ny Bayern München-træner dog også faldet en smule. Torsdag aften var der odds 2,75 at hente på Alonso som ny mand i spidsen for den tyske storklub.
I skrivende stund ligger det odds på 2,38. Dermed er Liverpool også igen bookmakerens favorit til at løbe med Alonsos underskrift.
Den 42-årige spanier har lige nu gang i en voldsomt imponerende sæson med Leverkusen. Den tyske klub topper Bundesligaen og har endnu ikke tabt en kamp i denne sæson.
Alonsos kontrakt med Leverkusen udløber i sommeren 2026, og han har afvist at ville forholde sig til sin fremtid på nuværende tidspunkt.
United-journalist: Liverpool har gjort Manchester United til grin