Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Han bliver ikke Klopp-afløser

Af Morten Bruun Jørgensen
23.02.2024 Kl. 11:32

Der er blevet bragt mange navne i spil som afløser for Jürgen Klopp i Liverpool, men nu afviser et af dem selv, at han kan være en kandidat til jobbet. 

Jürgen Klopps mangeårige assistent i Liverpool Pepijn Lijnders fortæller på et pressemøde, at han ikke er i spil. 

– Jeg var meget tydelig. Vi havde en snak for lang tid siden. Det er rigtigt, at vi slutter dette projekt sammen, sagde Lijnders ifølge The Athletic-journalisten James Pearce

Lijnders er af bookmakerne blevet peget på som en af outsiderne til at blive Liverpool-manager efter denne sæson, hvor Jürgen Klopp stopper. Det skyder den 41-årige hollænder dog altså nu endegyldigt ned. 

Hollænderen har været assistent i Liverpool fra sommeren 2018. Forinden havde han også 2,5 år som assistent i klubben, inden NEC Nijmegen lokkede med et job som cheftræner. Her nåede han kun et halvt år, inden det sluttede igen. 

Lijnders har også tidligere været ungdomstræner i Liverpool, mens han også har været forbi både Porto og PSV. 

Ligesom Klopp forlader han dog Liverpool endegyldigt til sommer. 

Bookmaker ændrer odds: De er favoritter til Alonso

Annonce