
Benfica har produceret en lang række af stortalenter i årenes løb.
Spillere som Enzo Fernández, João Félix og Ruben Dias er alle sluppet ud af folden hos den portugisiske hovedstadsklub.
Og nu banker endnu et stortalent på døren i forhold til et stort udlandsskifte.
LÆS OGSÅ: Disse 15 spillere kan forlade Liverpool til sommer
Det er den 19-årige midtstopper Antonio Silva, der allerede til sommer kan skifte de trygge rammer i Benfica ud med en tilværelse i Premier League.
Liverpool har angiveligt tænkt sig at skille af med Joël Matip, der i syv år trofast har forsvaret for The Reds.
- 19-årige Silva er højt på ønskelisten hos Liverpool, der er på jagt efter forstærkninger, der på ny kan skyde dem ind i titelræset i Premier League, siger journalisten Dean Jones i et interview med Givemesport.
Silva har efter sigende en frikøbslausul på 747 millioner kroner, og det kan skræmme de fleste klubber væk, især taget i betragtning af, at Silva blot har spillet 22 førsteholdskampe i løbet af sin seniorkarriere.
LÆS OGSÅ: Liverpool-profil stadig skadet
LÆS OGSÅ: Brentford lurer på dansk landsholdsspiller