Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye detaljer i Enzo-handel: Benfica får slet ikke alle pengene

Af Jeppe Augustsen
03.01.2023 Kl. 18:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det lader til, at det kun er spørgsmål om tid, før Chelsea kan præsentere signingen af Enzo Fernández i en rekordhandel.

De seneste meldinger nemlig lyder på, at Chelsea er nået til enighed med Benfica om prisen.

I sin kontrakt med Benfica har argentineren en frkøbsklausul på €120 millioner, men London-klubben ender angiveligt med at skulle betale €127 millioner, fordi de i stedet betaler beløbet i flere rater.

Enzo Fernández står dermed til at blive den dyreste signing i Premier Leagues historie, men Benfica får ikke alle €127 millioner.

I sommer blev han hentet i River Plate for en sum af €18 millioner, hvor €8 millioner af dem var potentielle bonusser. Det er uvist, om han har nået at indrfri dem, men River Plate kan alligevel se frem til en gigantisk økonomisk gevinst. Det skriver det argentinske medie, La Página Millonaria.

I aftalen fik de nemlig inkluderet en videresalgsklausul på 25 procent.

Det betyder, at de vil modtage €31,75 millioner af transferbeløbet, der svarer til 236 millioner kroner, hvilket vil være et kæmpe beløb for den argentinske klub. 

Men der er mere i vente.

En solidaritetskompensation, der svarer til 3,5 procent af transferbeløbet, vil også gå til River Plate. Det beløb vil altså lyde på €4,44 millioner og svarer til 33 millioner kroner. 

Ydermere vil de modtage €400,000 i uddannelsesrettigheder, der svarer til 2,9 millioner kroner.

Samlet set kan River Plate se frem til en økonomisk gevinst på 271,9 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Ronaldo afslører: Her havde jeg tilbud fra

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag klar til at sælge disse fire spillere i januar

Annonce