Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nye meldinger: Chelsea og Benfica er nået til enighed

Af Jeppe Augustsen
30.12.2022 Kl. 12:49
Der skulle nu være et stort gennembrud i forhandlingerne om Enzo Fernández.

Enzo Fernández fik sit helt store internationale gennembrud, da han med Argentina var med til at vinde VM.

Efter slutrunden har der været massiv interesse i den argentinske midtbanespiller, hvor han især har været rygtet til Premier League med Chelsea, Liverpool og Manchester United som bejlere.

Chelsea er senest blevet udpeget som favoritter, og nu skulle der være et gennembrud i klubbens jagt på Enzo Fernández.

Tirsdag melder flere journalister – heriblandt ESPN-journalist Esteban Edul og Radio Continental-journalisten Sebastián Srur nu, at handlen skulle være på plads. 

Ifølge Gianluca Di Marzio vil prisen lyde på €127 millioner – svarende til £112,5 millioner og 945 millioner i danske kroner.

Dermed overgår han Jack Grealish' pris på £100 millioner og bliver den dyreste signing nogensinde i Premier Leagues historie. 

Romelu Lukaku er Chelseas hidtil dyreste spiller, da han blev handlet for lige under £100 millioner.

Fernández skiftede til Benfica fra River Plate i sommer, og allerede nu går turen videre.

LÆS OGSÅ: Chelsea har 282 millioner-handel på plads

LÆS OGSÅ: Shopamok: Chelsea vil have tre VM-vindere

LÆS OGSÅ: Here We Go: Manchester City henter midtbanespiller

Annonce