Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

NY VENDING: Caicedo vil kun til Chelsea

Af Emil Plovgaard
11.08.2023 Kl. 11:19
Moises Caicedo har nu informeret Liverpool om sin beslutning.

Der er i øjeblikket gang i en stor transfersaga i Premier League.

Den handler om Moises Caicedo fra Brighton.

Ecuadorianeren er tilsyneladende så populær, at både Chelsea og Liverpool vil købe ham for 946 millioner kroner eller mere.

 

Ifølge Fabrizio Romano har Caicedo informeret Liverpool om, at han kun ønsker at skifte til Chelsea.

Chelsea og Caicedo har været enige om de personlige betingelser i en aftale siden maj, og ecuadorianeren vil gerne holde sit ord, lyder det.

Chelsea ventes nu at byde igen, skriver transferguruen.

 

Selvom det tidligere på dagen forlød, at Brighton og Liverpool havde en aftale på plads om Caicedo, så har spilleren selv ikke skrevet under på noget endnu.

 

Og det virker derfor til, at han er i gang med at tænke sig rigtig godt om.

Nu kan Jacob Steinberg, der er journalist på The Guardian, fortælle, at Chelsea tilbyder mere end Liverpool i løn til Caicedo.

Der foreligger dog intet nyt bud fra Chelsea, lyder det videre.

Ifølge Sky Sports befinder Caicedo og hans repræsentanter sig fortsat i London, hvor man afventer, hvad der skal ske.

SPIL MED I VORES GRUPPE PÅ HOLDET.DK, HVOR DU BLANDT ANDET KAN VINDE EN BEOSOUND EXPLORE HØJTALER OG EN VALGFRI PREMIER LEAGUE-TRØJE. TILMELD DIG HER


TOPHISTORIER LIGE NU

5. PL-klub er i forhandlinger med FC Nordsjælland

Annonce