Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Massiv interesse: PL-klub forhandler med FC Nordsjælland

Af Jeppe Augustsen
09.08.2023 Kl. 13:13
Premier League-klub har angiveligt indledt forhandlinger med FC Nordsjælland.

Ernest Nuamah er en eftertragtet herre.

Præstationerne for FC Nordsjælland er ikke gået ubemærket hen, og der er i øjeblikket stor rift om den 19-årige ghaneser.

 

I dag melder det franske medie, Foot Mercato, at der i øjeblikket er tre klubber, der vil sikre sig Ernest Nuamahs underskrift og har indledt forhandlinger med Superliga-klubben.

En af de tre klubber er fra Premier League, men det nævnes ikke, hvilken klub der specifikt er tale om.

Til gengæld kan Foot Mercato afsløre navnene på de andre to klubber – nemlig Stade Reims og Ajax.

Ifølge mediet har Stade Reims afgivet et bud på €18 millioner, der svarer til 134 millioner kroner, men det er blevet afvist af FC Nordsjælland.

Ernest Nuamah kan meget vel blive det dyreste salg fra Superligaen, hvor det forventes, at FC Nordsjælland vil være klar til at sælge Ernest Nuamah for 150-200 millioner kroner.

Kamaldeen Sulemana er i øjeblikket det dyreste Superliga-salg, da FC Nordsjælland solgte ham for 150 millioner kroner til Rennes i 2021.

Ernest Nuamah har nettet fire gange i sine tre ligakampe, og han har ikke skjul på, at han gerne vil prøve noget nyt. Forleden postede han følgende på sine platforme:


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Én ting forhindrer Højbjerg-skifte

Annonce