Ny melding: Nu koster United-emne 260 millioner
Manchester United har indtil videre præsenteret to nye ansigter på Old Trafford.
De Røde Djævle har indtil videre hentet Joshua Zirkzee og Leny Yoro fra henholdsvis Bologna og Lille.
Erik ten Hag har dog planer om at kunne bringe flere til klubben, inden transfervinduet lukker i.
En af dem, som han er interesseret i, er Youssouf Fofana fra AS Monaco.
I går blev det meldt, at Manchester United havde vist interessen i den franske midtbanespiller og forsøge at stjæle ham for næsen af AC Milan.
Udover Manchester United har Atletico Madrid meldt sig på banen, og ifølge den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio har det fået prisen til at stige.
Først lød en melding på, at han vil koste 135 millioner kroner, men Gianluca Di Marzio beretter, at prisen nu lyder på 260 millioner kroner.
Youssouf Fofana har et år tilbage af sin kontrakt, og AS Monaco vil derfor forsøge at få så mange penge for ham som muligt, og den øgede interesse giver dem gode muligheder.
Youssouf Fofana har 173 Ligue 1-kampe på sit cv, hvor det er blevet til ni mål og 16 assists, mens det er blevet til 21 landskampe for Frankrig.
Læs også: Tredje signing? Manchester United forhandler om Premier League-stjerne


















