Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Messi afviser gigantisk milliardtilbud

Af Jeppe Augustsen
07.06.2023 Kl. 06:02
Lionel Messis fremtid står angiveligt mellem to klubber.

Lionel Messi overvejer ikke at skifte til den saudiske klub, Al Hilal.

Sådan lyder den seneste melding fra The Athletic.

Sent tirsdag aften forlød det i den franske avis, L'Equipe, at argentineren inden for de kommende døgn vil melde ud om sin fremtid, hvor det stod mellem tre klubber: Barcelona, Al Hilal og Inter Miami CF.

 

Men ifølge The Athletic står valget nu mellem Barcelona og Inter Miami CF, da et skifte til Saudi Arabien ikke er i hans overvejelser. 

Lionel Messis tilbud fra Saudi Arabien lyder angiveligt på over €500 millioner om året, som vil gøre ham til verdens bedst betalte fodboldspiller med flere længder.

Mediet beretter yderligere, at tilbuddet fra MLS-klubben også inkluderer involveringen fra ligaens største kommercielle partnere, heriblandt Apple og adidas. Her forlyder det, at MLS og Apple er villige til at betale Lionel Messi et cut af de nye abonnenter på Apple TV+. 

Ligesom David Beckham fik forhandlet ind i sin kontrakt ved sit skifte til MLS, vil Lionel Messi også få option på at købe en MLS-klub, når han slutter karrieren. David Beckham endte med at købe Inter Miami CF.

Barcelonas ledelse har i de seneste døgn også presset på i forhandlingerne, men ifølge flere spanske medier og journalister, heriblandt Gerard Romero, kan Barcelona ikke garantere, at de kan registrere ham inden den 31. august. Det skyldes, at klubben stadig skal frigjort en masse økonomiske midler for at kunne registrere ham.

Der har også været meldinger om, at andre europæiske klubber har vist interesse og henvendt sig til argentineren, hvor Chelsea og Newcastle har været meldt som bejlere, men et skifte til Premier League lader ikke til at være aktuelt.


 TOPHISTORIER LIGE NU

1. Politianmeldelse: United-spiller anklaget for vold og trusler

2. PL-stjerne skal vælge mellem Manchester United og Liverpool

3. Fem grunde til at Højlund skal tage til Manchester United

 

Annonce