Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Historien om David Beckhams geniale kontrakt

Af Jeppe Augustsen
07.05.2023 Kl. 17:43
Dette er historien om David Beckham geniale træk i kontrakten med LA Galaxy.

David Beckham er formentlig en af de mest ikoniske spillere i Premier League-æraen. 

Seks mesterskaber var han med til at vinde med Manchester United, inden han tog skiftet til Real Madrid, hvor han blev en af de helt store 'Galácticos-signings' i den spanske hovedstadsklub. 

Efter fire sæsoner på Santiago Bernabeu var han 31 år, og her kom det som en kæmpe overraskelse, da han valgte at skifte til den amerikanske liga Major Soccer League med LA Galaxy som destination. Dengang var den amerikanske liga forholdsvis ukendt for mange fodboldelskere i Europa.

Det var uden tvivl et stort skidt ned rent niveaumæssigt, og derfor skulle man tro, at der var en stor lønpakke til englænderen. Det var der også – absolut. Med en løn på 6,5 millioner dollars om året blev han den bedst betalte spiller i MLS, men det var ikke i nærheden af det samme grundløn, som han tjente i Real Madrid. 

Til gengæld fik han indført nogle klausuler og købsoptioner i sin kontrakt med LA Galaxy, der forgyldede ham og som i fremtiden kunne komme ham til gode – og det er i den grad sket.

Tjente penge på hotdogs 

I kontrakten fik David Beckham indført, at han også fik en bid af kagen hvad angik merchandise-salg, billetter, mad og drikke til kampe samt sponsoraftaler i MLS. 

Dette var med til at øge indtjeningen ganske betragteligt.

Ifølge Joe Pompliano tjente David Beckham i omegnen af $255 millioner i sin tid hos LA Galaxy, der svarer til en årsløn på $50 millioner. Det gjorde ham til verdens bedst betalte fodboldspiller.

Men det stopper ikke her. En anden genialitet i kontrakten gav ham en yderst stor mulighed for at købe en MLS-klub til en meget lav værdi. 

MLS-franchise til spotpris

Som nævnt ovenfor var MLS ikke ret stort, da David Beckham ankom til USA – slet ikke som man kender det i dag.

Ville man derfor købe et MLS-franchise lød markedsværdien dengang på omkring $20-30 millioner, og i kontrakten fik David Beckham indført en købsoption på at kunne købe et MLS-francise for $25 millioner i fremtiden, når hans karriere var færdig. Det viste sig at være et genialt træk.

David Beckham var i LA Galaxy fra 2007 og frem til 2012. I de år var han over to omgange udlejet til AC Milan, og i 2012/13-sæsonen sluttede han af i PSG, hvorefter han indstillede karrieren. 

Hvad skulle der så ske? Det blev hurtigt klart, at han vidste, hvad næste skridt i karrieren skulle være. Han skulle være klubejer i MLS.

I 2014 blev det bekræftet, at David Beckham udnyttede sin købsoption på at købe et MLS-franche, og det blev til Inter Miami CF, som han i dag er medejer af. 

David Beckham håbede, at man kunne starte med at spille i 2016, men af flere forskellige årsager gik der flere år, før de endelig blev godkendt af MLS.

Først i 2020 spillede Inter Miami CF deres første sæson i MLS, og i dag har de spillere som Kieran Gibbs og DeAndre Yedlin truppen, mens Phil Neville er træner.

En vanvittig stigning på markedsværdien

David Beckham var for alvor med til at sætte skub i MLS, og i de efterfølgende år var der flere og flere stjernespillere, der tog springet til det amerikanske.

Thierry Henry, Robbie Keane, Zlatan Ibrahimovic, Sebastian Giovinco, David Villa, Kaka, Wayne Rooney, Bastian Schweinsteiger, Frank Lampard, Steven Gerrard og Didier Drogba. Det er blot nogle af de store navne, som efterfølgende skiftede til MLS. 

Det har været med til at vækste den amerikanske fodboldliga – væsentligt.

Siden David Beckhams ankomst til MLS er tilskuertallene steget med 40 procent, og de kommercielle aftaler for tv-rettigheder er steget med over $250 millioner. Det har også betydet, at markedsværdien for et MLS-franchise er steget betragteligt.

Fra 2008 og frem til 2022 er markedsværdien steget med næsten 1.500 procent, hvor den gennemsnitlige værdi for MLS-francise ligger på $582 millioner – svarende til 4,1 milliarder kroner. 

Ifølge Sportico er Inter Miami CF den 10. mest værdifulde klub i MLS med en værdi på $585 millioner. Los Angeles FC er den mest værdifulde med en værdi på $900 millioner. 

Charlotte FC er et af de seneste MLS-franchises, der er blevet købt, og i 2019 lød prisen på €325 millioner.

En simpel købsoption på en MLS-klub viste sig at være en økonomisk genialitet af David Beckham, og selvom han ikke mangler penge, vil han kunne få en kæmpe profit, hvis han en dag beslutter sig for at sælge sin andel.

Annonce