Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp ikke i tvivl: Han forlænger

Af Emil Plovgaard
26.02.2024 Kl. 20:44

I sommeren 2023 besluttede Jürgen Klopp og Liverpool sig for at spendere 139 millioner kroner på japanske Wataru Endo fra VfB Stuttgart.

Den 30-årige midtbanespiller skulle vente et stykke tid på at få regelmæssig spilletid, men en omfattende skadesliste, har betydet, at Endo på det seneste har fået godt med minutter i benene.

I alt er det blevet til 28 kampe på tværs af samtlige turneringer, og senest spillede japaneren en rolle, da han var midtbanemotor på et meget ungt Liverpool-mandskab, som triumferede i Carabao Cuppen.

Liverpools nummer 3 spillede samfulde 120 minutter i finalen på ikoniske Wembley, hvor han med en utrættelig indsats på midtbanen virkelig var med til at få sejren i hus.

Efter kampen var der ros fra den afgående Liverpool-manager Jürgen Klopp, der kaldte præstationen for exceptionel.

Alt var dog ikke lutter fryd og gammen for 30-årige Endo, der blev set forlade stadion på krykker.

Klopps afløser? Liverpool i nye samtaler med topkandidat

Ikke desto mindre kaldes Endo en maskine af Klopp, som er meget optimistisk i forhold til, at japaneren vil forlænge sin kontrakt.

– Jeg har sagt det et par gange før. Vi er heldige (med at have Endo, red.).

– Jeg er ret sikker på, at om tre eller fire år, vil Wataru skrive under på endnu en langvarig kontrakt med Liverpool.

– Der står måske 30 eller 31 år på hans pas, men det er han ikke. Han er en maskine. Fodboldmæssigt er han exceptionel, defensivt er han vanvittigt. Ja, han er meget hjælpsom, lød det søndag fra Klopp ifølge This Is Anfield.

Tidl. topdommer: Liverpool blev snydt i to situationer

Liverpool har her og nu ikke travlt med at få bundet Endo til en ny kontrakt, da japaneren først har kontraktudløb i sommeren 2027.

Til gengæld er der snart kontraktudløb for Thiago Alcatnara, Joel Matip og Adrian, og her har der ikke været forlydender om forlængelser.

Liverpool håber dog nok, at Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk kan blive længere tid, end deres nuværende kontrakter foreskriver, da der er kontraktudløb i sommeren 2025.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce