Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ny melding: Klublegende kan overtage jobbet i Chelsea

Af Emil Plovgaard
05.04.2023 Kl. 11:24
Chelsea pønser på at ansætte en caretaker sæsonen ud.

Luis Enrique er i London, og det forventes, at han bliver Chelseas nye manager.

Hvis den ønskede kandidat ikke ønsker at overtage trænersædet her og nu, er klubben dog åben over for en caretaker med mere erfaring.

Og her skriver The Telegraph, at Chelsea-legenden Frank Lampard kan overtage styringen sæsonen ud. Det er en kraftig overvejelse på nuværende tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Ny trænerfyring på vej i Premier League

Lampard var på plads på Stamford Bridge i tirsdagens opgør mod Liverpool, hvor han blev spottet på tribunen.

Chelsea ønsker at ansætte en ny manager, inden klubben i næste uge møder Real Madrid i Champions League.

Her taler det for, at Lampard har erfaring fra Champions League med Chelsea.

Chelsea rejser til Spanien til det første ud af to kvartfinaleopgør mod Real Madrid i næste uge, inden returopgøret på Stamford Bridge finder sted 18. april.

Det er uvist, hvorvidt Lampard, der blev fyret i Everton i slutningen af januar, er interesseret i at tage over som caretaker. Han er endnu ikke blevet tilbudt jobbet.

LÆS OGSÅ: Ny Chelsea-manager på plads inden for få timer

LÆS OGSÅ: Derfor bør Chelsea holde sig fra Nagelsmann

Annonce