Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Ny trænerfyring på vej i Premier League

Af Emil Plovgaard
05.04.2023 Kl. 10:46
Endnu en trænerfyring er på vej i Premier League.

Nottingham Forest ventes at tage afsked med Steve Cooper.

Det skriver talkSPORT.

Forest blev slået med 1-2 af Leeds tirsdag, og dermed udbyggede den sejrsløse stime sig til otte kampe i træk.

LÆS OGSÅ: Ny manager på plads hos Chelsea inden for få timer

Det betyder, at Coopers mandskab er på 17.-plads og kun har ét point ned til holdene under nedrykningsstregen, og dermed befinder klubben sig i overhængende nedrykningsfare.

Cooper overtog styringen på City Ground i efteråret 2021, hvor holdet lå sidst i Championship.

Waliseren fik dog hurtigt vendt skuden, og det lykkedes klubben at rykke op til Premier League i maj sidste år gennem play-offs.

Men nu skal der nye boller på suppen, mener Forest-ledelsen, med ni kampe tilbage af sæsonen.

Det vides ikke, om Forest allerede har en afløser klar, eller om man lader en midlertidig manager overtage styringen sæsonen ud.

Klubben har ikke noget ønskværdigt slutprogram, hvor man møder flere af de klubber, der kæmper for at kvalificere sig til europæisk fodbold i den kommende sæson.

Derudover er der direkte nøgleopgør mod nedrykningsrivaler i form af Southampton og Crystal Palace.

De er blevet fyret i denne Premier League-sæson:

Scott Parker, Bournemouth (30. august)

Thomas Tuchel, Chelsea (7. september)

Bruno Lage, Wolverhampton Wanderers (2. oktober)

Steven Gerrard, Aston Villa (20. oktober)

Ralph Hasenhuttl, Southampton (6. november)

Frank Lampard, Everton (23. januar)

Jesse Marsch, Leeds United (6. februar)

Nathan Jones, Southampton (12. februar)

Patrick Vieira, Crystal Palace (17. marts)

Antonio Conte, Tottenham Hotspur (26. marts)

Brendan Rodgers, Leicester City (2. april)

Graham Potter, Chelsea (2. april)

LÆS OGSÅ: Gigantklub vil hente Rasmus Højlund

LÆS OGSÅ: Mourinho afviste Premier League-klub
 

Annonce