Ny kontrakt: Vejen er banet for Jürgen Klopps næste job
Jürgen Klopp forlader Liverpool ved udgangen af denne sæson.
Endnu er der ikke nogen fremtidsplan på plads for Klopp, ud over, at han vil holde et års sabbat.
Men ifølge Daily Mirror kan Tyskland nu optrappe jagten på Jürgen Klopp som nye manager, efter at Rudi Völler mandag skrev under på en ny kontrakt som direktør for det tyske fodboldforbund.
VM-vinderen Völler har dermed besluttet sig for at blive på sin post frem til VM-slutrunden i 2026, der følger i kølvandet på EM-slutrunden i 2024, hvor Tyskland som bekendt er værtsnation.
LÆS OGSÅ:
Kan blive den bedst betalte i verden: Salah på vej mod kæmpe skifte?
Medie kårer: De 10 værste Liverpool-signings under Jürgen Klopp
Avis: Real Madrid udelukker kæmpe Liverpool-transfer
Völler har altid været stor tilhænger af Klopp, og i et interview med Sky90, gav han udtryk for, at det er uundgåeligt, at den nu 56-årige Liverpool-manager en dag ender som landstræner for Die Mannschaft.
– Jeg mener, at Jogi Löw (Joachim Löw, red.) kan passe jobbet et stykke tid, men på et tidspunkt bliver det Jürgen Klopp, lød det dengang fra Völler.
Blot få måneder senere annoncerede Löw dog, at han ville trække sig som tysk landstræner efter EM-slutrunden, der blev forsinket med et år på grund af coronavirus.
Löw blev efterfulgt af Hansi Flick, som dog blev fyret i september sidste år og siden erstattet af Julian Nagelsmann.
Völlers plan om at ansætte Klopp kan meget vel blive en realitet i 2025, når den nuværende Liverpool-manager har holdt et års velfortjent pause.
Jürgen Klopp ankom som manager til Liverpool i oktober 2015.
Klubben har siden da vundet flere betydningsfulde trofæer, herunder Champions League i 2019 og Premier League året efter.
Det er ikke kun det tyske fodboldforbund, som vil have fingrene i den nuværende Liverpool-manager.
Det samme var tilfældet for TV-giganterne ITV og BBC, der gerne så Klopp tilknyttet som ekspert til sommerens EM-slutrunde i Tyskland, men begge fik et nej.