Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Núñez og fem andre nomineret til PL-pris

Af Jeppe Augustsen
23.05.2024 Kl. 08:43

En ny pris i Premier League blev indført i 2021/22-sæsonen.

Prisen går under navnet ‘Game Changer of the Season’, og første år blev den vundet af Ilkay Gündogan.

Prisen bliver uddelt til den spiller, som har leveret den mest kampafgørende præstation i løbet af sæsonen, og Ilkay Gündogan vandt den for sin præstation i 38. spillerunde mod Aston Villa.

Med to mål var han med til at sikre Manchester City mesterskabet. Reiss Nelson vandt prisen i sidste sæson.

Nu har Premier League løftet sløret for de nominerede til prisen for denne sæson, og det gælder seks spiller.

Darwin Núñez er blevet nomineret for sin præstation mod Newcastle, da Liverpool var bagud 0-1 ude mod Newcastle. Han kom på banen i det 77. minut, og med to mål sikrede han en 2-1-sejr til The Reds.

Ollie Watkins var sprudlende i 6-1-sejren over Brighton, hvor han var involveret i fire mål. Tre scoringer stod han selv for, og så blev det også til en enkelt assist.

Scott McTominay blev den store helt i hjemmekamp mod Brentford. Skotten blev skiftet ind i det 87. minut, da Brentford var foran 1-0, og med to mål i dommerens tillægstid sikrede han De Røde Djævle en 2-1-sejr.

Kevin De Bruyne var lige kommet tilbage fra en lang skade, og det var ham, der gjorde forskellen mod Newcastle. Han blev skiftet ind i anden halvleg, hvor han først scorede og derefter lavede en fremragende assist, der sikrede Manchester City en 3-2-sejr.

Cole Palmer var manden bag et vildt Chelsea-comeback mod Manchester United. Det lignede 2-3-nederlag til Chelsea, men to scoringer af Cole Palmer dybt inde i tillægstiden sikrede dem en 4-3-sejr.

Stefan Ortega er blevet et navn, som Arsenal- og Manchester City-fans aldrig kommer til at glemme. Han erstattede Ederson i 37. spillerunde og diskede op med flere gode redninger, som blev afgørende, hvor han blandt andet reddede en friløber fra Son Heung-min.

Læs også: Manchester City og Chelsea på vej i Championship?

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce