Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu ser det sort ud: Endnu en klub forlader Super League-projektet

Af Jeppe Augustsen
06.06.2023 Kl. 14:18
Endnu en klub har forladt Super League-projektet.

Super League-forslaget kom til verden i foråret 2021.

Det skabte massiv røre i store dele af fodboldverdenen, da i alt 12 hold ville forsøge at skabe en udbryderliga som en direkte konkurrent til Champions League.

I alt 12 klubber – bestående af AC Milan, Arsenal, Atlético Madrid, Chelsea, FC Barcelona, Inter, Juventus, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Real Madrid og Tottenham – var med til at stifte ligaen. Men det holdt ikke lang tid.

 

48 timer efter annonceringen havde de engelske klubber trukket sig grundet den massive modstand fra fansene. 

Efterfølgende bakkede AC Milan, Inter og Atletico Madrid også ud, hvilket efterlod tre klubber tilbage – nemlig Juventus, Barcelona og Real Madrid. Indtil nu.

I dag melder mediet Relevo, at Juventus har meddelt Barcelona og Real Madrid, at de har indledt den juridiske del om at forlade initiativet. 

Processen ventes at tage et par uger, men beslutningen er taget af den italienske klub.

Dermed lider Super League-projektet endnu et stort tab, og det virker mere og mere usandsynligt, at projektet bliver en realitet de kommende år.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Nu har Benzema skrevet under på monsterkontrakt

2. PL-stjerne skal vælge mellem Manchester United og Liverpool

3. Fem grunde til at Højlund skal tage til Manchester United

 

Annonce