Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu reagerer Manchester United på Greenwood-anklager

15.10.2022 Kl. 18:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mason Greenwood blev lørdag anholdt af politiet i Greater Manchester.

Siden er anklagepunkterne også kommet frem, og han skal i retten allerede mandag.

Nu reagerer hans arbejdsgiver, Manchester United, så på hele situationen.

– Manchester United noterer sig, at der er rejst strafferetlige anklager mod Mason Greenwood af den engelske anklagemyndighed. Han forbliver suspenderet af klubben, mens vi afventer udfaldet af den juridiske proces, skriver klubben i en meddelelse lørdag aften.

Manchester United har suspenderet Greenwood siden februar i år.

Han blev anholdt tilbage i januar, hvor der florerede forskellige lydklip og billeder på de sociale medier.
 
Den 21-årige Greenwood har ikke været i aktion for Manchester United siden anholdelsen.
 
Derudover fik det også konsekvenser på anden vis for Greenwood, idet Nike afbrød samarbejdet med ham, mens han blev fjernet fra FIFA 22.
Annonce