Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Mason Greenwood er blevet anholdt

15.10.2022 Kl. 10:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Politiet i Greater Manchester har lørdag meddelt, at man har anholdt en 21-årig mand, som er mistænkt for at have brudt betingelser for at være blevet løsladt mod kaution.

Personen, der er tale om, er ifølge The Mirror Mason Greenwood, og Manchester United er blevet gjort opmærksom på anholdelsen, skriver avisen.

Greenwood er sigtet for vold, voldtægt og for at have kommet med dødstrusler mod sin ekskæreste. Han blev i slutningen af januar anholdt.

Sidenhen blev han løsladt mod kaution, men tidligere i dag er han igen blevet anholdt, da han er mistænkt for at have brudt betingelserne for kautionen, da han har kontaktet det påståede offer.

Manchester United har ifølge The Mirror ikke ønsket at kommentere sagen, mens politiet er i gang med sit arbejde.

Mason Greenwood har i adskillige måneder ventet på, at der skulle falde en dom i sagen, der har fået ham suspenderet i Manchester United på ubestemt tid.

Annonce