Nu forklarer Brentford: Derfor er Raya lejet ud til Arsenal
David Raya blev tirsdag præsenteret som ny Arsenal-spiller.
I første omgang er der tale om en lejeaftale, hvilket kan virke noget mystisk, i og med, at målmanden indtil nu har været en vigtig spiller for Brentford.
Men der er en særlig grund til, at Raya er blevet lejet ud. Det forklarer klubbens fodbolddirektør, Phil Giles.
– Forklaringen på det er simpel. Det sikrede, at aftalen blev gjort hurtigt mellem klubberne, og alle parter ønsker, at aftalen gøres permanent, hvornår det så måtte blive.
– Davids kontraktforlængelse er en situation, vi kan falde tilbage på, såfremt en transfer ikke bliver gjort permanent. Jeg forventer ikke at se David tilbage i Brentford, selvom at hvis det skulle ske, at vi ville få mulighed for at arbejde med en så god målmand i to yderligere år, ville det være en uforventet bonus.
– David har været en forrygende målmand for os. Han fortjener sit skifte til en Champions League-klub og det næste skridt i sin karriere.
– I vores optik er han en af de bedste målmænd i Premier League, og han vil bevise sig selv som en af verdens bedste i de kommende sæsoner.
– Derudover er han et fantastisk menneske, og hans opførsel og indsats på træningsbanen i de eneste uger har været, når man tager usikkerheden omkring hans fremtid i betragtning, absolut eksemplarisk. Vi ønsker ham held og lykke, siger Giles til Brentfords hjemmeside.
TOPHISTORIER LIGE NU