Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

BREAKING: Nu går Maguire-skifte i vasken

Af Jeppe Augustsen
15.08.2023 Kl. 10:04
Harry Maguires skifte til West Ham ser ud til at gå i vasken.

Harry Maguire lignede en spiller, der snart var fortid i Manchester United og skulle til West Ham.

Tidligere på måneden meldte flere medier, at Manchester United havde accepteret et bud fra West Ham på midtstopperen.

Et skifte var dermed under opsejling, men ifølge Manchester Evening News og The Guardian bliver skiftet ikke en realitet alligevel, som det står lige nu.

 

The Guardian beretter, at West Ham har været frustreret over forsinkelsen ved den mulige transfer og kigger nu på andre alternativer. 

West Ham og Harry Maguire har forhandlet de personlige vilkår på plads, men det er en betaling mellem Manchester United og Harry Maguire, der mangler at komme på plads.

Harry Maguire fik en lønforhøjelse efter kvalifikationen til Champions League, og han ville derfor skulle gå ned i løn for at skifte til West Ham. Derfor kræver han en kompensation fra De Røde Djævle.

Ifølge The Guardian vil han have £7 millioner – svarende til 60 millioner kroner – for at forlade klubben, og det vil De Røde Djævle altså ikke betale.

De to medier melder, at det er muligt, at en potentiel handel bliver genoptaget på et senere tidspunkt, men for nu lader handlen ikke til at blive en realitet.


TOPHISTORIER LIGE NU

5. Manchester City har modtaget bud fra Barcelona

Annonce