Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nok er nok: Premier League-klubber planlægger STOR boykot

Af Jeppe Augustsen
12.04.2021 Kl. 22:20
Premier League-klubberne har i sinde at boykotte sociale medier over flere dage.

Flere Premier League-spillere bliver hver dag udsat for racistiske bemærkninger, og i de fleste tilfælde bliver der ikke gjort mere end at beskeder eller kommentarer bliver slettet på det pågældende medier.

Tilbage i februar meldte Instagram ud, at de vil straffe personer hårdere, der kommer med racistiske bemærkninger, men det er ikke nok ifølge klubberne.

I længere tid har klubberne forsøgt at få de sociale medier – Twitter, Facebook og Instagram – til at gøre noget ved problemet, og nu vil de lægge yderligere pres på. Det skriver Daily Mail.

Nu planlægger Premier League-klubberne en boykot af de sociale medier fra fredag klokken 18.00 og frem til mandag klokken 10.00.

En boykot skal sende et signal om, at klubberne ikke vil tolere racisme og har også til formål at få de sociale medier ud af skyggen og finde en løsning til at bekæmpe det. 

Ifølge Daily Mail er det mere kompleks end som sådan, da klubberne har store kommercielle samarbejder på de sociale medier, som de er kontraktligt bundet til at udføre, men der er dialog om at gennemføre en boykot.

Annonce