Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle vil hente Chelsea-trio i januar

Af Morten Bruun Jørgensen
16.01.2023 Kl. 16:48
Newcastle vil forsøge at forstærke sig ved at handle i Chelsea.

Newcastle lader til at have en ambitiøs plan for at styrke bredden i forsøget på at sikre sig en placering i top fire ved udgangen af sæsonen.

For nu skriver The Telegraph, som normalt plejer at være ganske velinformeret, at klubben kigger på muligheden for at tilknytte hele tre Chelsea-spillere inden udgangen af denne måned.

Det drejer sig om de to centrale midtbanespillere Conor Gallagher og Ruben Loftus-Cheek, samt marokkanske Hakim Ziyech, der primært gør sig længere fremme på banen.

LÆS OGSÅ: Alarmklokkerne ringer i Chelsea: Klubber står klar til at slå til

Avisen erfarer, at Graham Potter ikke vil være meget for at lade hverken Gallagher eller Loftus-Cheek, da The Blues er ganske hårdt ramt af skader på midtbanen.

Til gengæld er der nu efter både João Félix’ og Mykhaylo Mudryks ankomst masser af spillere til de forreste positioner, hvorfor Ziyech vil få lov til at forlade klubben, hvis Newcastle kommer med et konkret bud.

Chelsea skal desuden skære to udenlandske spillere fra to registreringen af Champions League-truppen for at gøre plads til Félix, Mudryk og franske Benoit Badiashile.

Hos Newcastle er der efter en flot indledning på sæsonen en god mulighed for at havne i top fire, men truppen er smal, og derfor er Eddie Howe på jagt efter nye spillere.

Det er især den centrale midtbane, der er en prioritet for Howe, som også fokuserer på en kantspiller og en højre back.

Klubben har dog også andre emner oppe at vende end Chelsea-trioen.

LÆS OGSÅ: Al-Nassr og Manchester United i kamp om gratis tysker

Annonce