Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Al-Nassr og Manchester United i kamp om gratis tysker

Af Jeppe Augustsen
16.01.2023 Kl. 13:18
Der er efter sigende flere klubber, der er interesseret i den tyske spiller.

Efter 11 sæsoner med Dortmund står Marco Reus til at forlade den tyske klub til sommer.

Den 33-årige tyske midtbanespiller har kontraktudløb efter denne sæson, og han er en eftertragtet spiller.

I den seneste uges tid har der været meldinger om, at Al-Nassr FC er interesseret i Marco Reus, og Manchester United har også meldt sig ind i kampen. 

Ifølge Daily Mail er De Røde Djævle en af bejlerne til Dortmund-legenden.

LÆS OGSÅ: Muligt chokskifte: Manchester United-spiller til Dortmund?

Avisen beretter, at agenterne for Marco Reus, Dirk Hebel og Darren Freeman, var på lægterne ved Manchester-derbyet. 

For få dage siden udtalte Dirk Hebel følgende om tyskerens fremtid:

– Det er normalt, at andre klubber er interesseret i en spiller som Marco, hvis kontrakt udløber om seks måneder. 

– Marco har altid vist, hvor tæt Dortmund er på hans hjerte, men han vil også fortsætte med at spiller fodbold. Det er derfor naturligt, at vi kigger på andre muligheder, sagde Dirk Hebel til BILD. 

Marco Reus har døjet med ankelskader i denne sæson, men står alligevel noteret for to mål og to assists i ni ligakampe denne sæson.

LÆS OGSÅVerdensrekord: Her er alle Chelsea-transfers denne sæson

LÆS OGSÅ: Neville med sit bud: Sådan ender top to

Annonce