Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville kritiserer galningen Arteta

Af Morten Bruun Jørgensen
22.01.2023 Kl. 20:37
Gary Neville langer nu ud efter Mikel Arteta.

Gult kort til Mikel Arteta.

Anthony Taylor var ikke i tvivl om, at Arsenal-manageren efter 34 minutter var gået over stregen med sin opførsel på sidelinjen i forbindelse med en situation, hvor spanieren ville have et gult kort i en situation, hvor Luke Shaw sendte Bukayo Saka i græsset.

Arteta løb ud til sidelinjen og brokkede sig højlydt, og den opførsel fik også kritik af Gary Neville, som kommenterede opgøret for Sky Sports.

LÆS OGSÅ: Ekspert lange ud: "United er ikke kommet videre fra problemer i fortiden"

– Jeg synes, at Anthony Taylor har ret her. Mikel Arteta er blevet fremhævet nogle gange over de seneste uger, men jeg må bare sige, at det bare var et normalt frispark. Mere var der ikke i det, sagde Neville ifølge The Mirror.

– Shaw prøver bare at komme foran ham. Saka gør det godt, men se på galningen Mikel Arteta. Han stryger op til sidelinjen. Der er ikke noget i det. Det er et frispark, og kom så videre. Han får det til at se ud som om, at det er en tofodstackling.

I sidste ende kunne Arteta dog glæde sig over, at det lykkedes for Arsenal at hive sejren i land takket være Eddie Nketiahs scoring i sidste minut.

Arsenal er nu fem point foran Manchester City med en kamp i hånden.

LÆS OGSÅ: Irriteret ten Hag: "Det må ikke ske"

Annonce